Tre projekter fra HE Midt er i år nomineret til Region Midtjyllands Initiativpris og Smartpris, der hædrer nytænkning og innovation i regionen.

Initiativprisen går til kolleger, der selv har udviklet en ny løsning, mens Smartprisen hædrer kolleger, der har hentet inspiration andre steder og gjort den brugbar i egen hverdag. De tre nominerede HE Midt-projekter er:

• Tværfaglig Dysfagiscreening, som med et glas vand og fire spørgsmål opsporer spisevanskeligheder hos ældre patienter. Projektet er forankret i Medicinsk Diagnostisk Center. 
• UNBROKEN, der via QR-koder ved sengen giver pårørende til krigsskadede ukrainske patienter adgang til vejledning i pleje og rehabilitering. Projektet er et samarbejde mellem Hammel Neurocenter, Vestdansk Center for Rygmarvsskade og Center for Kompetenceudvikling.
• Reduktion af unødvendige blodprøver, som har skåret ca. 500.000 analyser væk siden sommeren 2024. Projektet er gennemført i samarbejde mellem flere afdelinger og centre.

Gennem KUF har de to sygeplejersker i Medicinsk Diagnostisk Center, Marie Madsen og Mette Nielsen, lært at omsætte en idé til et konkret udviklingsprojekt til gavn for patienterne.

Marie Madsen og Mette Nielsen, sygeplejersker i Klinik for Mave-Tarmsygdomme på RH Viborg, syntes, at de havde fået en god idé.   

Men de vidste ikke, hvordan de fagligt skulle føre den ud i praksis.  

- Før vores tilknytning til KUF Optimering af Patientforløb anede vi ingenting om at drive projekter. Nu ved vi, hvordan vi struktureret går fra idé til udviklingsprojekt, siger Marie Madsen.  

Det har konkret ført til, at der er blevet etableret en ungegruppe for patienter med inflammatorisk tarmsygdom, hvor de unge støtter hinanden og deler erfaringer. Gruppen mødes to gange årligt.  

De to sygeplejersker taler begge varmt om KUF, som giver adgang til viden, kompetencer og netværk. De føler, at uddannelsesdelen, U’et i KUF, har gjort dem dygtigere på flere punkter.  

- Ud over at vi nu er i stand til at sætte et projekt i søen og styre det sikkert i mål, så har vi lært at præsentere og argumentere fagligt for en idé. Vi har også fået mulighed for at komme på relevante kurser og fået viden om, hvor og hvordan vi kan udbrede kendskabet til vores projekt, siger Mette Nielsen.

Mange patienter opdager ikke selv synsproblemer efter en hjerneskade. En screening kan være afgørende for rehabiliteringen.

Synsproblemer er en hyppig følge af en hjerneskade, der kan påvirke både læsning, mobilitet og evnen til at klare hverdagen. Men mange patienter er ikke selv opmærksomme på problemerne, og det kan blive et benspænd i rehabiliteringen – medmindre der foretages en systematisk synsscreening.

Sådan lyder konklusionen fra forskere på RH Hammel Neurocenter i det hidtil største studie af synsscreening blandt 2.814 patienter med erhvervet hjerneskade. I alt 32 procent havde nedsat synsstyrke, 18 procent havde problemer med øjenbevægelser, og 15 procent havde synsfeltsudfald.

- Problemer med synet kan være svære at få øje på i en hverdag, hvor både patienter og fagpersoner ofte har fokus på mange andre følger af skaden. Derfor er en systematisk synsscreening vigtig for hele rehabiliteringen, fortæller forskningsansvarlig fysioterapeut Camilla Biering Lundquist.

Især patienter med stroke har højere risiko for synsfeltsudfald, viser forskerne bag studiet.

Fire gange i efteråret åbner HE Midt dørene til Café Hospitalsdansk – et gratis sprogtilbud til medarbejdere, for hvem dansk ikke er det første lærte sprog.

Tilbuddet bygger på gode erfaringer fra evalueringsansættelser, hvor sygeplejersker med udenlandsk baggrund har fået målrettet sprogundervisning i samarbejde med Sprogcenter Viborg. Erfaringen er klar: Det gør en forskel for den enkelte, for kollegerne og for patienterne.

Café Hospitalsdansk er særligt målrettet sygeplejersker, serviceassistenter og SOSU-assistenter, men alle faggrupper er velkomne – også dem, der allerede taler dansk til daglig, men indimellem oplever sproglige misforståelser.

Arrangementerne foregår i RH Viborgs Læringscenter Midt den 16. september, 21. oktober, 18. november og 16. december. Ingen tilmelding – mød blot op kl. 12-14.30. 

Hver måned er der 10-20 nye medarbejdere og studerende på RH Viborg, der ikke kan få et garderobeskab. Servicecentret har løsningen men har brug for din hjælp.

Problemet er nemlig ikke mangel på skabe, men at mange skabe sjældent eller aldrig er i brug – fx skabe tildelt vikarer med få vagter eller medarbejdere på orlov.

Løsningen er, at Omklædning 7 (dameomklædning) fremover reserveres som vikarrum med låsbare skabe efter svømmehal-modellen: Man vælger et ledigt skab, låser med egen hængelås og tømmer det igen, når vagten er slut.

Fastansatte i Omklædning 7 vil blive kontaktet af Servicecentret og tilbudt et fast skab andetsteds. Men kabalen kræver samtidig en fælles indsats.

– Hvis alle afdelinger giver besked, når en kollega fratræder eller går på orlov, kan vi løse udfordringen og sikre, at alle føler sig velkomne fra første dag, siger Lone Elholm Madsen fra Servicecentret.

Digitale løsninger kan gøre rehabilitering mere fleksibel og tilgængelig for patienter, men hvad sker der med relationen mellem patient og behandler, når mødet flytter fra klinikken til telefonen og skærmen? Det har forskere fra Hammel Neurocenter, Aarhus Universitet og VIA University College undersøgt i et nyt studie af digital rehabilitering efter hjernerystelse.

Studiet viser, at det er muligt at skabe en stærk terapeutisk relation digitalt, selv når behandlingen foregår på afstand.

- Den terapeutiske relation bliver ikke svækket, når rehabiliteringen foregår digitalt og på afstand. Både deltagere og behandlere oplevede, at det var muligt at opbygge den tillid, det engagement og tætte samarbejde, som det kræver at tilpasse forløbet til den enkelte deltager, siger fysioterapeut og ph.d.-studerende Sedsel Kristine Stage Pedersen.

Hun peger samtidig på, at digitale løsninger stiller særlige krav til kommunikation og forventningsafstemning, fordi det kan være sværere at aflæse kropssprog og reaktioner gennem en skærm.