|
56 fagpersoner fra kommuner, hospital, almen praksis, socialområdet, præhospital og politi mødtes den 8. juni til PAKUT-workshop i HE Midt.
- PAKUT handler om, hvordan vi arbejder bedre sammen, så vi kan hjælpe mennesker, når og hvor de har brug for det, siger Karen Raben Kudsk, cheflæge i Akutafdelingen, HE Midt, og initiativtager til workshoppen.
PAKUT udsprang af en gruppe i Det Nationale Ledelsesprogram, hvor repræsentanter fra psykiatri, akutafdeling og præhospitalet udviklede et fælles forbedringsinitiativ for at styrke kvaliteten i behandlingen af patienter med psykiatriske symptomer.
Erfaringerne udbredes nu til flere dele af sundhedsvæsenet i tråd med sundhedsreformen. Øget kendskab til hinandens opgaver skal styrke samarbejdet om borgernes forløb, så de rigtige bliver indlagt, og flere får den rette hjælp uden for hospitalet – tættere på deres hverdag.
|